WRO – olympiaden i teknologiforståelse

World Robot Olympiad (WRO) er en international  robotturnering for både store og små.

World Robot Olympiad (WRO) er en international robotturnering for børn og unge mellem 7 og 25 år.

Her dyster børn fra folkeskolen og helt op til universitetsniveau teknologiforståelse, innovation og programmering af MINDSTORMS og  WeDo 2.0 robotter fra LEGO Education.

Enkelt og motiverende koncept

Deltagerne skal  i hold på 2-3 deltagere løse opgaver i forskellige kategorier, fx kørsel på bane eller et temabaseret projekt, hvor det drejer sig om at opfinde og præsentere løsninger på en tidsaktuel og verdensopspændende problemstilling.

”Der er næsten 800 millioner mennesker i verden, der sulter. En måde at ændre dette er ved at producere flere fødevarer. I år er opgaven at lave en udstilling, der illustrerer, forklarer og demonstrerer, hvordan automatiserede maskiner og robotter kan hjælpe os med at producere flere fødevarer.”

Opgaveformulering fra WRO 2018

Fremtidens kompetencer i spil

For at komme i mål med opgaverne kræves det, at eleverne trækker på eller udvikler en række af ‘fremtidens kompetencer’:

  • teknisk kunnen
  • problemforståelse
  • kreativitet
  • præsentationsteknik
  • samarbejde

Aktiviteterne sigter på at motivere elevernes interesse for naturvidenskab, teknologi og entreprenørskab.WRO forsøger via udfordringerne at inspirere eleverne til at blive fremtidens ingeniører, iværksættere og forskere.

> Læs mere om WRO – for indskoling, mellemtrin, udskoling og senior (eksternt link)

Download materialerne til WRO

Robotturneringen er baseret på et enkelt koncept, som nemt kan arrangeres i klasseværelset og passes ind i undervisningen – enten som en lokal turnering på skolen eller for at deltage i den nationale eller internationale konkurrence. På WRO Danmarks hjemmeside finder du oplæg til konkurrencen for både indskoling, mellemtrin, udskoling og senior.

Find udfordringer her (eksternt link)

Pilot-projekt i folkeskolen

I Danmark har vi hidtil ‘kun’ haft WRO-turneringer for aldersgruppen 16-19 år. Men vi er nu i gang med at teste WRO af i folkeskolen.

> Læs mere om pilotprojektet WRO i folkeskolen

> Se og print hvad du skal bruge for at komme i gang (WROs hjemmeside)

Non profit organisationen WRO

Robotturneringen arrangeres af non profit-organisationen WRO. På WROs danske hjemmeside kan du finde mere information og konkrete udfordringer, så du nemt kan deltage i turneringen eller arrangere din egen mini-turnering.

> Mere om WRO Danmark (eksternt link)

WeDo_ComputationalThinking

Læs mere om LEGO Education robotterne

 

> MINDSTORMS EV3
> WeDo 2.0