06.11.2019

Salgskonsulent - Region Sjælland

Kan du strukturere og løfte salget af software til kommunikation og læring, herunder vores markedsledende programmer CD-ORD, IntoWords og Subreader School?

Vil du være med til at skabe vækst i en solid virksomhed med et stort potentiale, og samtidig gøre en kæmpe forskel for ordblinde og andre med læse- og skriveudfordringer?

Så er det måske lige netop dig vi leder efter, til at varetage vores salg på Sjælland.

Du sælger markedsledende softwareløsninger der gør en forskel
Dine kunder er typisk uddannelsesinstitutioner, kommuner og private virksomheder, hvor vi kan gøre en forskel for læse- og skriveudfordrede elever og medarbejdere. Du har dialog med lærere, læsevejledere og ledere, i både private og offentlige virksomheder.

Vi går meget op i at vores kunder og brugere oplever at få en professionel, faglig og kvalificeret rådgivning, hvor de samtidig oplever en stor værdi ved brug af vores programmer.

Du kan begå dig på alle niveauer, og du er respekteret for din faglighed og professionalisme.

Du er en succes når du

  • når dine ambitiøse, men realistiske og afstemte.
  • har kalenderen fyldt med kundemøder
  • har opbygget og vedligeholder en solid pipeline, der sikrer din resultatopnåelse
  • Har glade og tilfredse kunder, og sikrer løbende dialog og opfølgning
  • Bliver opfattet som en dygtig, positiv og engageret medarbejder, af både kolleger og kunder

Du har forståelse for kundernes behov og ved, hvad der er vigtigt i deres hverdag. Samtidig formår du at formidle værdien af vores løsninger, med fokus på kvalitet i alle faser.

Vi forventer at du har bopæl i distriktet, og kan strukturere din hverdag og motivere dig selv til at yde dit bedste i dagligdagen. Du checker ind på kontoret i Odense en gang om ugen, hvor du mødes med dine engagerede og dygtige kolleger.

Faglig dygtig salgsprofil, med hjertet på rette sted
Vi lægger stor vægt på dine menneskelige kvalifikationer og dine personlige værdier. For at passe ind i teamet hos Vitec MV, skal du have lyst til at gøre en forskel og påtage dig et ansvar for at bidrage til vores kultur, og samtidig brænde for at gøre en forskel for vores kunder og brugere.

Du har erfaring med salg og formidling. Din uddannelse kan være kommerciel, eller måske er du lærer med et kommercielt gen. Du har en teknisk forståelse, og evner at sætte dig ind i ny teknologi.

Du tænker kommercielt og har en forretningsorienteret tilgang til dine opgaver, og dine evner til at opbygge relationer er i top. Du arbejder struktureret, har sans for detaljen og trives godt med at arbejde i et travlt miljø, hvor ikke alle strukturer er 100% på plads. Du er villig til at afprøve nye ting, og din nysgerrighed bringer dig på forkant.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Salgs- og marketingdirektør
Hans-Erik Schou på 42 40 44 88.

Vi holder samtaler løbende, så send gerne din motiverede ansøgning og CV til hr.mv@vitecsoftware.com hurtigst muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig.


Om Vitec MV:

Vitec MV blev grundlagt i 1991 med hovedsæde i Odense og datterselskaber i Sverige og Norge. I dag er vi en del af den svenske børsnoterede softwarekoncern Vitec Software Group AB, der har hovedsæde i Umeå. Vitec koncernen beskæftiger i dag ca. 1000 medarbejdere, heraf omkring 200 i Danmark, og omsætter årligt for over 1 mia. kroner

Vi udvikler og forhandler software til kommunikation og læring, blandt andet læse- og skriveværktøjer til alle. Vores kunder er private, erhverv, uddannelsesinstitutioner, organisationer, offentlige myndigheder og virksomheder. Vi bygger vores forretning på 3 kerneværdier:

  • Åbenhed og tillid
  • Gør det nemt

Produkterne er vores grundsten

Find os her

Vitec MV
Lucernemarken 17
5260 Odense S

Se på Google kort

Åbningstider

Salg: man-tors: 9-15, fre: 9-14
Support: man- tors 8-15 og fre 9-14.
Lager: man-tors 7.30-15.30, fre 8-15.