29.11.2018

Marketingkoordinator

Marketingkoordinator

Som marketingkoordinator hos MV-Nordic kommer du til at stå i spidsen for markedsføringen på begge vores forretningsenheder, henholdsvis Læse- og skrivestøtteprodukter og LEGO Education produkter. Dette på tværs af Danmark, Norge og Sverige. Funktionen kræver et stort overblik og drive for at få tingene til at ske. Du kommer til at referere til salg- og marketingchefen.

Arbejdsopgaver:

  • Udarbejdelse af markedsføringsstrategi i henhold til den overordnede strategi
  • Planlægning og koordinering af MV-Nordics samlede markedsføringsindsats
  • Fokus på digital og online markedsføringsstrategi
  • Samarbejde med hovedkontorets marketing afdeling i Sverige
  • Fremstilling af trykte og digitale markedsføringsmaterialer
  • Messe og event planlægning
  • Interne formidlingsopgaver
  • Hjemmeside opdatering og projekthåndtering i forbindelse med ny
  • Organisering af opgaver

Forventninger til dig:

Du har en relevant uddannelse indenfor salg og marketing og dokumenteret relevant erhvervsmæssig erfaring hermed.
Det er vigtigt, at du er kommunikativt stærk, at du kan skabe sammenhæng og overblik, og at du er samarbejdsorienteret og kan lide at lede et team.

  • Du arbejder struktureret og systematisk, men er samtidig klar til at gribe og agere på pludselig opståede opgaver
  • Du er en energisk igangsætter og elsker at have mange bolde i luften
  • Du evner at træffe relevante beslutninger truffet på godt beslutningsgrundlag
  • Du drives af at skulle kommunikere på forskellige lag i organisationen samt med eksterne samarbejdspartnere og leverandører
  • Du har gode samarbejds- og kommunikationsevner

 

Vi tilbyder:
Et spændende job i en forretningsorienteret organisation med høje faglige kompetencer, en uformel omgangstone, og et stærkt socialt sammenhold.

Som vores kollega vil du nyde gavn af:

  • En inspirerende hverdag, hvor du bliver en del af et vinderhold.
  • Et stærkt bagland med daglig sparring og support.
  • Attraktive personaleforhold: 7 ugers ferie, lækker og sund frokostordning, massage og sundhedssikring.

 

Vi tilrettelægger desuden et grundigt introduktionsforløb til dig, når du starter, så du får de bedst mulige betingelser for at lykkes i jobbet.

Vores historie
Vi startede, i 1984, som ’first movers’ med en mission om at integrere it i undervisningen på skolerne. Det var dengang, man arbejdede med edb, piccoline og dos.
Siden da har vi specialiseret os og har i dag en førende position inden for læse- og skriveteknologi i Skandinavien. Vores læse- og skrivestøtteprogrammer CD-ORD og IntoWords er eksempelvis opskriften på succes og livskvalitet for mange ordblinde og læseusikre, som her får hjælp til at læse og skrive, så de kan gennemføre en uddannelse, passe deres job og begå sig socialt.
Vores verden udgår fra Odense og befolkes af blandt andet softwareudviklere, pædagogiske konsulenter, salgsrådgivere, supportere og kursusafholder. Vi har datterselskaber i Norge og Sverige, og samlet set er vi ca. 80 medarbejdere. I 2014 ændrede vi navn fra Mikro Værkstedet til MV-Nordic for at understrege vores nordiske rødder.
Vi er skandinavisk samarbejdspartner for LEGO® Education og siden august 2015 er vi Undervisningsministeriets leverandør af specialpædagogisk støtte (SPS) til uddannelse.
I juli 2017 blev MV-Nordic en del af den svenske softwarekoncern, Vitec.
Du kan læse mere om MV-Nordic på vores hjemmeside https://www.mv-nordic.com/dk/

Ansøgningsfrist
Vi holder løbende samtaler og ansætter, når vi har fundet den rette.

Forventet tiltrædelsesdato
Hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette.

Kontaktinformation:
For yderligere information om stillingen kontakt Salg- og Marketingchef Bettina Lundskjold på
telefon 53 74 65 08 eller mail bl@mv-nordic.com
Ansøgningen sendes elektronisk til job@mv-nordic.com med mærket ”Marketingkoordinator” i emnefeltet.

Find os her

MV-Nordic
Lucernemarken 17
5260 Odense S

Se på Google kort

Åbningstider

Salg: man-tors: 9-15, fre: 9-14
Support: man- tors 8-16 og fre 9-16. Gælder for 2018. 
Lager: man-tors 7.30-15.30, fre 8-15.