Ordblindhed og it

Digitale værktøjer som CD-ORD og IntoWords er for ordblinde, hvad briller er for svagtseende: Nødvendige.

Når du som ordblind eller svag læser tager teknologien i brug, kan du læse på lige fod med alle andre: Lige så hurtigt, med lige så stor forståelse og på forskellige sprog. Dermed er der ikke længere nogen hindring for, at du kan tage en uddannelse, få succes på jobbet eller deltage i sociale fællesskaber på fx Facebook og Twitter.

Med læse- og skrivestøttende værktøjer som CD-ORD og IntoWords kan du:

  • læse alderssvarende tekster på trods af læsevanskeligheder
  • få hjælp til at stave og formulere dig
  • skanne og få adgang til alle typer tekst, fx trykte materialer (OCR)
  • få hjælp til at skabe struktur i dine tekster (skabeloner)
  • udvide dit ordforråd på dansk og andre sprog (ordbøger)

Programmerne er ikke en erstatning for, at du, dit barn eller din elev selvfølgelig skal blive så dygtig som mulig til at læse ‘med øjnene’. For mange børn er den digitale støtte faktisk en hjælp til netop dét. Men i mange situationer er det faktisk ikke selve det at læse (afkode), der er vigtigt. Det vigtige er den læring, viden, underholdning eller det fællesskab, læsningen skaber grobund for.

Kom godt i gang med læsning

På Nationalt Videncenter for Læsnings YouTube-kanal finder du masser af inspiration til at komme godt i gang med læsning, blandt andet disse videoer:

 

 

Om ordblindhed – nyttige links

Råd og rettigheder for ordblinde børn og voksne

Netværk for forældre

  • På Facebook findes grupper, hvor forældre og fagpersoner udveksler viden og erfaring om ordblindhed og undervisning. Søg på ordblindhed på Facebook.
  • Undersøg, om dit barns skole har en Ordpatrulje, hvor superbrugere af CD-ORD og IntoWords lærer andre elever på skolen op.

Husk at du eller dit barn ikke kun er ordblind: Vær opmærksom på at hjælpe dit barn ind i fællesskaber, hvor han eller hun kan være dygtige og skabe gode relationer, fx sport, musik, kreativitet.

> Til hovedsiden for CD-ORD eller IntoWords

Inspiration til dig og dit barn

Laura troede, at hun skulle sidde ved kassen i Føtex. Men på Kompetencecenter for Læsning lærte hun at bruge it-værktøjer til at læse og skrive, og nu går hun i 2. g.
Se videoen fra Kompetencecenter for Læsning:

Specialpædagogisk støtte (SPS)

Som ordblind elev eller studerende på ungdoms- eller videregående uddannelse kan du få bevilget hjælpemidler fra staten.
> SPS-ordningen

Susanne Poulsen_Sødisbakke

Ordblind på jobbet?

Ordblindhed er stadig et tabu – ikke mindst på jobbet. Det besluttede Susanne Poulsen, som er leder på bostedet Sødisbakke, sig for at gøre noget ved – med CD-ORD som makker.

Når jobbet kræver læse- og skrivefærdigheder

 

Kvinde-computer_fri

Gratis webinarer

Lær CD-ORD og IntoWords at kende på en time. Webinarerne er for alle.
> Tilmeld dig et gratis webinar