02.11.2018

Vil du på kursus med Christian Bock?

Christian Bock er vores nye kursusafholder til erhverv.

Til daglig har Christian Bock foden under egen virksomhed, CBock rådgivning og hjælpemidler til ordblinde. Her rådgiver han om teknologiske hjælpemidler og holder kurser om ordblindhed. Og det er han helt særligt kvalificeret til, fordi han som ordblind selv har føling med både de teknologiske hjælpemidler og ’alt det udenom’.

Derfor er vi også glade for, at Christian har sagt ja til at stå for vores kurser om CD-ORD og IntoWords på arbejdspladsen. Med sit eget eksempel beviser han, at ordblinde er en ressource for virksomheden, når de får den rette hjælp til at læse og skrive.

Kunne du tænke dig at få Christian ud i din virksomhed og fortælle om livet som ordblind, hvordan teknologien kan kompensere for svage læse- og skrivekompetencer og hjælpe dig med at rekruttere og fastholde medarbejdere?
Så kontakt vores kursusformidler på telefon 6591 8022 eller formidling@mv-nordic.dk.

> Læs mere om vores kurser her

 

Billedet ovenfor: Christian Bock er ordblinderådgiver og selv ordblind. Derudover er han næstformand i Ordblindeforeningen og manden bag CBock Fonden, der samler penge ind til hjælpemidler til ordblinde børn og unge.

Andre nyheder