01.10.2019

CD-ORD 10.3 til Windows – ny og nemmere installation og forbedret Billedlæser

Næste gang, du opdaterer CD-ORD (Windows) bliver det med en ny og forbedret installationsproces.

Den største ændring i version 10.3 er, at CD-ORD  er blevet meget nemmere at installere – også for administratorer og andre, der udruller CD-ORD. Så hvis du allerede har opdateret til version 10.2, er der der kun grund til at opdatere til 10.3, hvis du vil prioritere at få highlight i Billedlæser.

Med opdateringen CD-ORD 10.3. får du:

 

    • Nemmere installation og opstart
      Du skal fremover kun hente én fil for at downloade CD-ORD og tilhørende funktionalitet, og du downloader og installerer på én gang.
      CD-ORD grundpakken består af dansk og engelsk sprogpakke til oplæsning og ordforslag, dansk ordbog og OCR-programmet SkanRead. Du kan før installation tilvælge flere sprog til oplæsning og ordforslag.
      Den samlede installation gør det hurtigere at hente CD-ORD og sikrer, at du får hentet alt, hvad der skal bruges til CD-ORD. Du må ikke lukke ned for eller slukke computeren under installation.
      Hvis du allerede har CD-ORD på din computer, skal du afinstallere den gamle version, før du installerer 10.3.

CD-ORD hentes som altid her: www.vitec-mv.com/login


Installationsmenuen: Her kan du vælge, hvilke sprogpakker du vil have, og om du ønsker at downloade CD-ORD til udrulning (knappen ’Admin’) eller installere det direkte.

  • Billedlæser med highlight
    Nu kan du få oplæsning med highlight i CD-ORDs Billedlæser. Highlight-funktionen hjælper dig med at holde fokus under læsning, fordi hvert ord i teksten markeres (highlightes), efterhånden som teksten læses op. Funktionen er gængs i CD-ORDs almindelige oplæsning, men virker nu også på tekster skannet med Billedlæser.

 

  • Forbedringer i den danske Stine-stemme
    Vi har foretaget forbedringer i udtalen af en række ord.

 

  • Nemmere og mere sikker login
    For at varetage din sikkerhed på nettet, har vi valgt at gå over til browserbaseret login. Husk at lukke browseren ned efter brug, hvis login foretages fra en delt computer.


Al login foregår nu gennem browseren, som er en mere sikker loginmetode. Browseren ses i baggrunden og kan lukkes ned efter login.

Husk at du kan få support

Hvis du har brug for hjælp til at installere eller har spørgsmål til den nye version 10.3, er du meget velkommen til at kontakte vores support
Eller måske finder du svaret i vores FAQ for CD-ORD 10.

Andre nyheder

Find os her

Vitec MV
Lucernemarken 17
5260 Odense S

Se på Google kort

Åbningstider

Intern salg:
man-tors: 9-15, fre: 9-14

Support:
man- tors 8-15 og fre 9-14.