Hvordan tilgodeser vi ordblinde unge i ungdomsuddannelserne?

”At læse det er ligesom at have en lommeregner i hovedet. Man bliver bedre og bedre. Men når man ikke er så god til det, så er det lige som at have et stykke papir i hovedet.”

Sådan forklarede en ordblind elev i 4. klasse mig, hvordan han oplevede at læse. Det er næppe muligt at finde en bedre forklaring på, hvordan det føles at være ordblind. Samtidig finder man nok heller ikke en meget bedre argumentation for, at ordblinde elever skal have lov at bruge ”lommeregner” dvs. læse- og skriveteknologi til læsning og skrivning – netop fordi de ikke har ”en lommeregner i hovedet”.

LST i stedet for hjælpemidler

Vi har tidligere brugt (og bruger stadig) begrebet it-hjælpemidler om de programmer og funktioner ordblinde kan anvende til at kompensere deres læsning og skrivning. I artiklen her anvender jeg i stedet begrebet læse- og skriveteknologi (LST) (Arendal, Kongskov & Svendsen, 2016). Det gør jeg, fordi jeg ikke mener ”hjælpemidler” er helt tidssvarende. For mig at se, så er læse- og skriveteknologi noget vi alle bruger. Læse- og skriveteknologi er ikke et særligt hjælpemiddel, men en række funktioner, der kan støtte læsning og skrivning. Ordblinde elever har brug for at anvende andre, eller måske snarere flere funktioner end elever, der ikke er ordblinde. De grundlæggende LST-funktioner er de funktioner, der er udviklet til ordblinde. Det er oplæsningsfunktionen, ordforslagsfunktionen, talegenkendelsesfunktionen og OCR-behandling. Men der findes desuden en række funktioner, der er alment stilladserende, som vi alle anvender, og som ordblinde kan have stor glæde af at anvende også. Det er f.eks. stavekontrol, søgefunktion og oversætterfunktionen.

Sværere tekster kræver nye strategier

Elever fra Nørre Nissum HF
Katja, Martin og Didde fra Nørre Nissum HF

Når vi vejleder ordblinde elever på ungdomsuddannelserne, giver det derfor mening at have fokus på funktioner frem for programmer. Man kan som lærer og læsevejleder undersøge, hvilke vanskeligheder eleven støder ind i under læsning og skrivning, og dernæst hjælpe eleven med at anvende LST-funktioner, der kan stilladserer dem. På ungdomsuddannelserne møder eleverne nogle gange ”muren”. De har klaret sig i grundskolen, men på ungdomsuddannelsen øges mængden af læsestof, ligesom teksternes sværhedsgrad øges markant. Det betyder, at elever der tidligere har klaret at leve op til kravene til læsning og skrivning, pludseligt ikke længere kan følge med. De får derfor brug for at udvikle nye læse- og skrivestrategier med brug af LST. Lærerens og/eller læsevejlederens vejledning kan altså med fordel have fokus på: 1) hvilke funktioner kan støtte eleven, 2) hvilke LST-strategier kan eleven have glæde af at udvikle. LST-strategier er de læse- og skrivestrategier man baserer på anvendelsen af LST.
> Du kan få inspiration til arbejdet med LST og LST-startegier i undervisningsmaterialet “Inkluderende praksis med LST” (Svendsen, 2017).

LST på HF i Nørre Nissum

På HF i Nørre Nissum har vi stort fokus på at understøtte LST. Det skyldes, at vi ønsker at skabe et inkluderende uddannelsesmiljø for gruppen af ordblinde elever. Vi ønsker gennem organisatoriske støttestrukturer at sikre, at de ordblinde elever, der allerede er maksimalt udfordrede i skolesammenhæng, ikke også skal kæmpe en ensom kamp med LST, der ikke virker, uforstående lærere, eller fx for at få særlige vilkår til eksamen. Alt dette skal de ikke selv sørge for, det tager vi hånd om som uddannelsessted.

Vi har disse tre fokusområder:

1. Skolen skal støtte op
Skolen skal sikre en organisation, der støtter op om de ordblindes brug af LST. I Nørre Nissum har vi ansat en koordinator, som sikrer at de ordblinde elever har de rammer, de har brug for. F.eks. at de har programmer til rådighed, at de har særlige vilkår til eksamen og at der er en at gå til, hvis der er noget, der ikke fungerer i uddannelsen. Koordinatoren samarbejder med bibliotek, kontor, it, lærere, ledelse og læsevejleder, og fungerer som tovholder i samarbejdet.

2. Lærerne skal have viden
Man skal sikre sig at lærerne kender til LST og ved hvordan de kan inddrage det i undervisningen eller som minimum tage hensyn til elevernes brug af det i den almene undervisning. I Nørre Nissum sikrer vi det gennem at have en ekspert i ordblindhed og LST i huset, som også fungerer som læsevejleder. Hendes opgave er at vejlede kolleger til ”pausemøder”, men også holde oplæg for lærergruppen. Hun sparrer desuden med koordinatoren og med ledelsen, når der er behov for det. Særligt fokus er at sikre vidensflow ind i organisationen om ordblindhed og LST, samt at sikre at de ordblinde elever tager uddannelse på lige vilkår med resten af eleverne. Det betyder, at der er fokus på såvel konkret viden om ordblindhed og LST, men også på at skabe et fælles værdisæt i personalegruppen, hvor læsning og skrivning med LST anses som ligeværdigt med læsning og skrivning uden, og hvor ordblindhed ses som både en begrænsning og en ressource i skolesammenhæng.

3. Eleverne skal udvikle LST-strategier
Sidst men ikke mindst skal man være opmærksom på at de ordblinde elever får støtte til at udvikle deres LST-strategier. Hvis eleverne ikke tidligere har haft LST fra SPS, så søger vi it-instruktionstimer hjem, sådan at eleven kan få individuel vejledning i at anvende LST. Desuden arrangerer vi workshops, hvor de ordblinde elever lærer af hinanden. De organiseres sådan, at eleverne får mulighed for at vise hinanden, hvordan de bruger LST til deres skolearbejde. Vi inddrager desuden erfarne LST-brugere blandt eleverne, til at vise mindre erfarne elever gode tips og tricks. Det gør vi bl.a. med udgangspunkt i en af de centrale pointer i min ph.d.-afhandling, nemlig at der er et gab i mellem den læsende lærer og den ikke-læsende elev, og at dette gab kan imødegås didaktisk gennem at lade elever og lærere, samt eleverne selv samarbejde om at udvikle nye LST-strategier, der kan støtte deres læse- og skriveudvikling (Svendsen, 2017).

Artiklen er skrevet af Helle Bundgaard Svendsen, som er ph.d. og lektor i dansk på Læreruddannelsen og hf i Nørre Nissum, VIA University College.

Billedet ovenfor: Artiklens forfatter, Helle Bundgaard Svendsen, og hendes elev, Katja.

 

Helle Bundgaard Svendsen er ph.d. og lektor i dansk på Læreruddannelsen og hf i Nørre Nissum, VIA University College.

 

Inspiration til arbejdet med LST og LST-strategier:

Mere læsning

Ph.d.-afhandling

af Helle Bundgaard Svendsen:
> Teknologibaseret læsning og skrivning i folkeskolen  Danmarks institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet.

Artikel

af Helle Bundgaard Svendsen:
>
Et didaktisk spændingsfelt. Undervisning af unge med og i skriftsprogsvanskeligheder der anvender læse- og skriveteknologi. LearningTech, 2, s.110-136 (2017)

Undervisningsmateriale

udviklet af Helle Bundgaard Svendsen  (2017):
> Inkluderende praksis med LST, Gyldendal.  (frit tilgængeligt undervisningsmateriale)

Grundbog

Pedersen & Hjorth: Uddannelse og skriftsprogsvanskeligheder. Grundbog i lektiologisk pædagogik, del 4: Læse- og skriveteknologi og dens anvendelse, af Arendal,  Kongskov, & Svendsen (s. 265-320). Kbh.: Hans Reitzels Forlag 2016

 

Andre artikler